torsdag den 28. august 2014

Post Card

Så har den fået igen med gipsfigurer :)


En super skøn embossingfolder ... som jeg bruger alt for sjældent ...


Og her et nærbillede af rammen med en dejlig sommerfugl indeni m/knap på :)


Min søster og jeg har "slået os sammen" og købt en masse forskellige gips-forme som vi deler med hinanden, for hold nu helt op, hvor er der mange skønne, skønne figurer - man kan slet ikke få nok! Pynt til enhver lejlighed, og som evt. kan indfarves efter eget ønske så det altid passer til en hvilken som helst farve du ellers måtte vælge til dit kort!

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig aften!

lørdag den 23. august 2014

Fly away with me ...

Et "hvilken-som-helst-anledning"-kort ... bare det er til én man ønsker at være sammen med :)


Først har jeg stemplet med Cover-a-card "clouds". Så har jeg stemplet luftballonen direkte derpå. Stemplet luftballonen én gang til på designerpapir og vådembosset stemplet - klippet selve kurven og ballonen ud og sat ovenpå den stemplede luftballon. Det har ikke så meget dybde på billedet, men irl ses det okay. Teksten er stemplet med hvid sværte og vådembosset med "clear"-pulver, og for at få det til at fremtræde ekstra tydeligt har jeg sværtet over bagefter. Skyerne er også stempler som fulgte med i sættet fra Panudro "Vibeke Spigseth". Slutteligt et par MS-sommerfugle med stickles.

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig weekend!

fredag den 22. august 2014

Happy Birthday

Endnu et bidrag til Mojo Monday - samme skitse


Sød embossingfolder med guldsmede, en enkelt blomst + knap, og en træ-fugl der i dagens anledning er sværtet blå så den passer i farverne. Stemplet er til ca 7,- kr fra Søstrene Grene

Og så blev det weekend :) Håber du får en dejlig én af slagsen :)

onsdag den 20. august 2014

You Are Amazing

Her er et kort jeg lavede igår til kortkassen ... Jeg elsker lilla :)


der er brugt en punch og 3 dies, og en af mine hjemmegjorte gipsfigurer - ikke andet!

Jeg deltager i udfordringen hos Mojo Monday med kortet

Mange tak for dit besøg

søndag den 17. august 2014

Bryllupskort

Hej på denne regnvejrssøndag :)

Jeg har lavet et kort til en bekendt som skulle giftes

Brudeparret har begge været gift tidligere, det skulle være uhøjtideligt, på rådhuset, og absolut ikke det store, hvide, 1.gangsbrullup med pomp og pragt ... så jeg valgte at lave kortet lidt anderledes, altså ikke holdt helt i hvidt, og med blomster og glitter osv osv, men blot med ønsket om masser af kærlighed på deres kommende fælles rejse (både i konkret forstand og overført betydning)



Jeg elsker disse træhjerter, og så havde jeg et smash-stempel som passede perfekt til lejligheden


Papir "revet og rullet" med kig til et lille stykke borderpunch


"love" er en die som jeg har vådembosset, og teksten på de små bannere er bare printet fra pc og stanset ud


Verdenskortet er stemplet på bagsiden af en lamineringslomme som bare har fået lov at tørre inden jeg har sat den bag den udstansede die

Mange tak for dit besøg, og udfold din kreativitet, når nu det er "inde-vejr" idag :)

tirsdag den 12. august 2014

Sølvbryllup ... og mere gips

Min svigerinde skal give gave til et sølvbrudepar idag, og bestilte et kort til anledningen


Jeg elsker de gipsfigurer ... og de fås i alle mulige afskygninger til enhver lejlighed :)

Mange tak for dit besøg, og ha' en dejlig aften!

søndag den 10. august 2014

Min gamle mormor

Ja det må man vel godt kalde hende, når hun idag fylder 95 ... Hun har ønsket det helt stille, hjemme, uden gaver osv osv, men naturligvis kommer vi ikke uden en lille ting, og et lille hurtigt kort til at følge gaven - bare ét af de små i 7,5x11 cm


Så nu vil vi køre over og sige hej og tillykke til hende, og du må have en dejlig søndag

lørdag den 9. august 2014

Gips...

Så er jeg også hoppet på trenden med at lave hjemmelavet gips-pynt i siliconeforme ...


Jeg er helt vild med de figurer ... De vejer ingenting, og er SÅ anvendelige. Og så er der et utal af figurer/forme, så man kan ALTID finde en til netop den anledning/kort man laver.
Stemplet med Birthday wishes er et lån, og har den smukkeste skrift ... synes jeg ...

Mange tak for dit besøg - og rigtig god weekend!

mandag den 4. august 2014

Wishing you happiness ...

Hej i blogland ... havde en fantastisk hyggelig søndag med Gitte Blomsterbox - og vi fik faktisk både scrappet, vendt verdenssituationen OG ... spist dejlig chokoladekage :)

Jeg lavede blandt andet dette kort

og deltager i udfordringen hos JustRite - "Don't Be So Negative"

Mange tak for dit besøg

søndag den 3. august 2014

Kalender

Hej og velkommen ... lad mig sige det med det samme: Det bliver et indlæg med mange billeder denne gang!
Jeg har nemlig lavet en kalender ... for hele det kommende skoleår ...

Ovenfra ser den sådan ud

Her kommer billeder af de pyntede sider 2 måneder ad gangen







Når først man véd hvordan, er det meget nemt. Idéen er fra Pinterest.
Der er brugt 1 stk. 30x30 ark: 3 strimler á 10x30 cm.
Fold hver strimmel på midten (på den lange led), og fold herefter hver ende op til midten.
Midten limes nu sammen, og den fold som er "løs" limes sammen med den "løse" fra den næste strimmel osv.
Skal jeg lave én igen, vil jeg dog vælge at lave den i 3 strimler á 30x15 cm tror jeg, så den bliver lidt højere.
Kalender-delen har jeg selv lavet i word og rettet til så den passer.

Måske ovenstående forklaring giver lidt mere mening med dette billede.

Kalenderen er en gave, og jeg har lavet dette lille kort og lagt ved



Det var et langt indlæg ... og nu vil jeg gøre mig mentalt klar til job igen imorgen, efter 4 dejlige, skønne sommerferieuger, der er forsvundet som dug for solen... men det er okay at tage på job igen, når ferien har været dejlig :)