søndag den 27. november 2011

Les Amants du Pont-Neuf

eller "De elskende fra Pont Neuf" ...

Det kunne jo i realiteten godt være os, bare vi ikke går for dybt i selve historien/filmen og begynder at overtolke ... så lad os lade være med det ;)


Og dette er så "vores dame" og min mand ...

Håber du har haft en dejlig 1. søndag i Advent, og det har været en god begyndelse på den skønne, hyggelige højtid!

torsdag den 24. november 2011

Louvre...

Verdens mest besøgte museum - nu også til glæde for os :)
Det er GIGANTISK stort. Vi KUNNE have bruge hele ferien dér, og så stadig ikke have set det hele. Men det er nu ikke så meget os - vi nyder mere at gå og beundre storslåede bygningsværker udefra.


Det øverste billede kan foldes ud til højre side, så kan man se oversigtskortet som jeg tog med hjem, samt entrebilletterne. Dernæst kan det nederste billede også foldes ned, og så har jeg skrevet lidt tekst på bagsiden


Nu vi var der, skulle vi naturligvis, ligesom alle andre, se Mona Lisa.
Smukt. Men lille ;)


Det var alt for denne gang på Pariser-turen.
Tak fordi du kiggede forbi.

mandag den 21. november 2011

Pariseralbum

Hej og godaften. Som jeg tidligere har nævnt på bloggen, var min mand og jeg på efterårsferie i Paris. Det var SÅ skønt, og nogle af siderne/billederne vil jeg gerne dele med jer som besøger min blog.


Jeg har ikke gjort så meget ud af hver side - har forsøgt at holde det forholdsvis simpelt. Og så har jeg brugt de modstående sider til at skrive på i dagbogsform.


Jeg besøgte en scrapbutik: Le Temple du Scrap ... Og naturligvis skulle der pariserpapir med hjem fra Paris :) Fuglen er fra et ark rubons købt i Paris.
Det lille Eiffeltårn på forsiden er også direkte importeret fra storbyen, ligesom avisudklippene er fra gratisaviser i metroen.

Mange tak for dit besøg - og du må ha' en dejlig mandag aften!

mandag den 14. november 2011

Kobberbryllup

Fik en forespørgsel på et kort til et kobberbrudepar ... Her er resultatet:


Silhouetterne er fra Waltzing Mouse. De har rigtig mange fede stempler!

Der skulle gives penge i gave, så det har jeg gjort plads til i venstre side


Så er det i øvrigt lavet af det skønneste papir fra MyMind'sEye.

Tak for dit besøg, og ha' en dejlig aften!

fredag den 11. november 2011

Endnu et julekort

Så blev det fredag... Det skal lige fejres med et lille julekort :)


Noget rigtig lækket papir, dog lidt utraditionelt med den gule farve til jul for mit vedkommende. Men man skal jo prøve noget nyt... (og ja - billedet snyder, for papiret ER altså mere gult end den brunlige farve som her er gengivet!).

Rigtig god weekend til dig, og tak fordi du kiggede forbi.

onsdag den 9. november 2011

Varmeste hilsner

Synes da det er de yndigste små fugle der er på dette papir :)


Dette var endnu et kort i årets juleproduktion. Er også i gang med at lave små til- og frakort, men de bliver meget simple i år, har jeg besluttet.

Tak fordi du kiggede forbi!

søndag den 6. november 2011

En dejlig weekend

... hvor også søndagen er godt igang :)


Dette er 2 små kort jeg lavede af noget restepapir for nogle dage siden.
Lige nu står den på scrapalbum fra vores parisertur, da jeg fik billeder igår.

Tak for dit besøg - jeg håber du nyder weekenden :-)

onsdag den 2. november 2011

Nye stempler

SÅ kom der nye stempler og dies fra Waltzing Mouse.
Og i aften har jeg været til marathon-stansning hos skønne Gitte, hvor vi virkelig fik stemplet og stanset i stor stil. Dejligt med lidt nyt :)

Her får I lige et par kort at gå i seng på, dog ikke med brug af mine nyerhvervelser ;)


Tak for dit besøg :)